Viser opslag med etiketten rhododendron. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rhododendron. Vis alle opslag

søndag den 4. september 2011

Azalea - Rhododendron

I dag havde jeg besluttet mig for at "genoptage" projekt bede foran huset, ved vores nye belægning til hoveddøren. Det har stået stille hen over sommeren.


Min mand har en tålmodighed uden lige og hjalp med at "rense" jorden for tilbageblevne rødder fra høstanemonen, som bliver ved med at skyde. Alle gange 3, håber vi nu at have fået det meste fjernet.


Jeg kørte i Jem og Fix og tømte deres vogn for ny hjemkommet dværg rhododendron.


Vi gik i gang med forskellige opstillinger og farvesammensætninger, inden jeg gik i gang med at grave otte huller af 30-40 cm`s dybde og lidt bredde til sphagnum. Blot til den ene side. Vi slap op for sphagnum og blev knapt færdige, da himlens sluser besluttede sig for at åbne. Jeg slap for at gennemvande de plantede azalea og rhododendron. Vi skal jo nødigt have for mange solskinsdage i streg.

søndag den 3. juli 2011

Snart færdige...

Min dejlige mand har knoklet hele dagen på at få skåret de sidste sten til, så flisegangen kan blive færdig.  Jeg graver stadig skud op fra høstanemonen.


Nederst til venstre skal der være en flisegang, som skal føre om til haven, og samtidig en afgrænsning til et nyt bed op mod flisebelægningen, hvor jeg vil have rhododendron.


Her skal flisegangen dreje ind og møde havelågen ved husmuren. De grønne skud, er fra høstanemonerne, som bliver ved med at dukke op.

På min rundtur i haven, bliver jeg glædeligt overrasket, da jeg ser at min "dværg" - astilbe i hvid og lyserød er sprunget ud. Den er SÅ yndig og ikke ret høj.



Den hvide...



Den lyserøde.....


Jeg har for et par år siden fået planterne af min mands faster. De betyder rigtigt meget for mig.