lørdag den 13. august 2011

Skolestart og regnvejr...

Der har ikke været meget tid til projekter i haven den sidste uge. Vejret har været regnfuldt og jeg kan se, at gråskimmel har gjort sit indtog flere steder. Pigerne er startet i skole og vi er tilbage med vækkeurer, der ringer kl.05.30, madpakker, hente/bringe og lange arbejdsdage. Føj, hvor har vi ikke savnet det.
Næste weekend er det vores tur til at holde Fætter- og Kusinefest, så i dag har stået på en del forberedelser. Jeg har bagt 80 boller og 5 lækre spinat-tomat- hvidløgsflutes.

De blev rigtigt gode, så nu håber jeg at gæsterne synes det samme.
Jeg var forbi en lokal planteskole en dag på vej hjem fra arbejde. Alle stauder var sat til 20 kr. Det er sidst på sæsonen, men trods det fandt jeg et par stykker.

Jeg købte brudeslør, krybende brydeslør, stjerneskærm og violfrøstjerne.


Stedet hedder Magtenbølle Planteskole og jeg er dybt betaget af deres professionalisme. De er altid i mødekommende og klar til at dele ud af deres viden. De ved helt sikkert, hvad de snakker om og gode råd følger altid med. Jeg er helt tryg, når jeg tager derfra.